Østre Landsret afsage den 23. marts 2012 dom i en sag mellem TDC og Teleklagenævnet om adgang til TDCs kabeltv-net.
Med denne dom skal TDC give andre operatører adgang til f. eks. hybridnettet, som mange boligorganisationer - fx andelboligforeninger - har indlagt i ejendommen.
Der er andelsboligforeninger - fx Andelboligforeningen Poppelgården i Parmagade på Amager - som har købt dyre kabelnet og fået de mange kabler 'omlagt' rigtig mange gange. Og det har kostet kassen for andelshaverne - uden at de har truffet beslutning om det eller godkendt det!
Der er eksempel på at andelboligforeningens rådgiver har sørget for at købe dyre kabelnet hver gang de er 'omlagt'.
Første gang skete det i forbindelse med overgang til et nyt firma knap 3 år efter at kablerne var installeret til sofistikeret internt telefonsytem med dørtelefon, internet og TV- et system som skulle afskrives over 10 år. Kablerne kostede godt 1 mill kr - og udstyret andre godt 1 mill kr - dvs skønsmæssigt omkring 250.000 kr om året.
Ved overgang til et nyt firmaet skulle det meget dyrt anskaffede interne telefonssytem, der var integreret med dørtelefoner, Internet og TV udskiftet. Og hele installationsarbejdet skulle begynde forfra!
Dørtelefonen-funktionen blev skilt ud til et seperat system og nye dyre kabler skulle strækkes til hver enkel bolig, selvom det oprindelig system ikke fejlede noget som helst.
Nye seperat dør-telefoner til hvert enkelt andelsbolig blev igen købt - for 3. gang inden for mindre end 10 år. Den seneste udskiftning var inden for knap 3 år. Men også de meget dyrer dørtelefon-paneler ved gadedøren skulle igen udskiftes - og al elektronikken - selvom det heller ikke fejlede noget!
Som en 'ekstra bonus' fratog bestyrelsen og dens rådgiver andelhaverne i at kunne ringe gratis til hinanden, som var en betingelse for at generalforsamlingen i sin tid stemte for indførelse af et internt telefonsystem med integreret dørtelefon med moderne omstillingsmuligheder. Den telefon beberone fik var nemlig kun til gaden - og ikke som tidligere en interntelefon, med mulighed for at ringe interne og ud af ejendommen, samt at modtage fastnets opkald på det interne telefonsystem med direkte indvalgsnumre.
Flere beboere, som havde sat penge ind på deres telefonkonto (positiv debiteringssystem - købt taletid) blev slem skuffet, da systemet og operatøren skiftede, da de så tabte de penge, som de ikke havde nået at bruge.
Regningen blev sendt til andelshaverne uden at de oplever bedre kvalitet - tværtimod blev det dårliger, men meget dyrere. Det påvirker boligafgiften - eller huslejen, som nogen stadig kalder boligafgiften til andelsboligforeningen - så de kommer til at betale mere.
Men ikke nok med det.
Derefter blev hele kabelnettet igen ifm. en (ulovlig) kælderrenovering omlagt - dvs revet ned - og nye kabler trukket - og straks efter igen ved en loftrenovering, hvor byggerådgiveren Peter Andersen fra LLO ikke havde hensyn til at han havde fået en fix idé om at udvide af boligarealet op i tagetagen inden de nye kabler blev trukket, og nu lå vejen og måtte 'omlægges' på ny - altså fjernes og nye kabler igen trækkes fra samtlige lejligheder.
Men da byggerådgiveren så kom til udskiftning af tag, hvor et hoved server-rum lå under tagspærret, måtte hoved server-rummet, med servere og alle kablerne fra alle andellejlighedern igen pilles ned og nye kabler trækkes, fordi serverrummet lå i vejen for udskiftning af taget.
Igen måtte alle kablerne altså fjernes og helt nye igen trækkes ved denne omlægning af hovedbundtet af de mangler kabler fra andelslejlighederne i ejendommen.
Hvor gang har det skønsmæssigt kostet andelshaverne godt 1 mill kr - altså skønsmæssigt omkring ca 5-6 mill kr - til ingen verdens nytte, for der er ikke mange som benytter sig af andelsbolig nettet i ejendommen, fordi andelboligforeningen slet ikke er på nettet - og har aldrig været det.
Driften af nettet og internetadgangen er nemlig meget dyrere end de løsninger som kan døbes i dag fra teleselskaber via kabel som trådløst, det sidste af flere mobilteleselskaber.
Forvaltningen af andelsboligforening og det midler har fortsat været under al kritik. Man skulle selvfølgelig have valgt de meget billige løsninger fra begydelsen. Men i hvertfald skulle man ikke smide gode penge efter dårlige ved de mange omlængninger.
Men sådan noget sker når en bestyrelse ikke øsnker at have bedst mulig økonomisk og teknisk indsigt i andelsboligforeningens forhold, og sørger for at andelshavere med særlige kompetencer bidrager til at skabe gode fælles økonomisk rentable og effektive løsninger for fællesskabet og andelsboligforeninens virke.
PRESSEMEDDELELSEN fra Østre Landsret: Teleklagenævnet stadfæstede den 17. september 2010 en afgørelse fra Erhvervsstyrelsen, der havde pålagt TDC en række forpligtelser med henblik på at løse de konkurrenceproblemer, der var konstateret på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger, herunder en forpligtelse til at give andre operatører adgang til TDCs kabeltv-net også i de tilfælde, hvor TDC ikke selv ejer kabeltv-nettet, men har råderet over kabeltv-net, som ejes af andre.
TDC indbragte denne del af markedsafgørelsen for Østre Landsret, og gjorde blandt andet gældende, at teleloven ikke indeholder fornøden hjemmel til at pålægge TDC forpligtelser til at skulle give adgang til privatejede net (kabel-tv), som TDC lejer eller på anden måde fuldt ud råder over.
Landsretten frifandt Teleklagenævnet med følgende begrundelse:
”Det kan som ubestridt lægges til grund, at TDC har en såkaldt stærk markedsposition (SMP), og at TDC er udbyder af et offentligt elektronisk kommunikationsnet. Det må endvidere efter ordlyden af pkt. 3.1 og 3.2 i kontrakterne med antenneforeningerne og vidneforklaringerne lægges til grund, at den fulde rådighedsret over antenneforeningernes frekvensbånd er overdraget til TDC.
Landsretten finder, at det net, TDC råder over enten som ejer eller i kraft af aftale med antenneforeningerne, skal vurderes under ét, og at antenneforeningernes net derfor ved overdragelsen af rådighedsretten indgår som en del af TDCs offentlige elektroniske kommunikationsnet.
At forpligtelser skal kunne pålægges ikke alene ejere af nettet, men også rådighedshavere, der har den fulde kontrol over den fysiske adgang til slutbrugerne, fremgår af betragtning 6 i præamblen til adgangsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF) og artikel 5 i samme direktiv, hvor det begge steder er anført, at forpligtelser kan indføres over for virksomheder, der kontrollerer adgangen til slutbrugerne. Direktivet er implementeret i dansk lovgivning med teleloven, der skal fortolkes i overensstemmelse hermed.
Det konkrete ejerskab til de enkelte dele af det samlede net er på denne baggrund ikke afgørende for, hvorvidt TDC kan pålægges forpligtelser som sket. Det bemærkes, at forpligtelserne alene angår den råderet over antenneforeningernes net, der på aftalemæssigt grundlag er afgivet til TDC.
Landsretten finder, at den pålagte forpligtelse er såvel berettiget som proportional.
Da Teleklagenævnets afgørelse tillige har den fornødne klarhed, tages påstanden om frifindelse for de nedlagte påstande til følge.”
Yderligere oplysninger
Sagen blev behandlet i landsrettens 14. afdeling under sagsnummer B-0342-11.
Link til Østre Landsrets pressemeddelelse
Ingen kommentarer:
Send en kommentar