VELKOMMEN TIL BF POPPELGÅRDEN 2000's BLOG

Bloggen har til formål dels at informere A/B Poppelgårdens interessenter om forhold i foreningen, sålænge bestyrelsen undlader dette, på trods af at udgivelse af beboerblad er vedtaget af generalforsamlingen, dels at varetage andelshaveres interesser, sålænge bestyrelsen varetager egne interesser før andelshaveres. BF Poppelgådens hjemmeside.

tirsdag den 15. februar 2011

Nyt afsnit i farsen om ordinær generalforsamling i A/B Poppelgården

Vedligeholdelsesomkostninger ved hovedistandsættelser medtaget som forbedring for at pynte på andelsboligforeningens bestyrelses andelskrone - holder andelskronen kunstigt oppe uden at der er realitet bag.

Farsen vil tilsyneladende ingen ende tage, når Andelsboligforeningen Poppelgården på Amager indkalder til ordinært generalforsamling tirsdag 15/2 2011 kl. 19 i Sundbyøsterhallens cafeteria i Parmagade 8, 2300 København S.

I indkaldelsen er det lagt op til at andelskronen skal være uændret - men reelt kan andelskronen langt fra holde prisen, navnlig på grund af store låneoptag uden tilsvarende værdiforøgelse og godt hjulpet på vej af ikke uanselig resourcespild ved fejlretning og betydelig omlægning af fx. uhensigtsmæssige kostbare kabel installationer "på loftet", der nu er fjernet og nyudlagt i kabelbakker uden nye eller forbedrede funktionaliteter eller øget servicegrad for ejendommens andelshavere. 

Andelsboligsælgere, der ved et salg vil fastholde maksimalprisen med udgangspunkt i bestyrelsens andelskrone på 50, vil efter retspraksis kunne lide et alvorligt tab, når køber efter salget gør gældende, at salgsprisen overskred den lovlige maksimalpris(!) bestemt af den faktiske værdi af andelen ("den ideelle andel"), hvor fejlretning i ejendommen ikke er værdiskabende, men højst er at betragte som økonomisk status quo for ejendomsværdiens kontantpris.

Revisorerne er selv opmærksomme på dette, når de korigerer for de mange uhensigtsmæssige fiflerier i ejendommen og redegør for, at andelskronen med udgangspunkt i ejendommens anskaffelsespris end ikke kan sættes til 5, men kun 4,88 - som er væsentlig under en andelskrone på 50.

Bestyelsen i Andelsboliforeningen Poppelgården har i deres alt for optimistiske og helt urealistiske 'skøn' set bort fra betalte omkostninger på 26 mill kr til loftsarealer o.a. som kompensation for at ejendomsvurderingen er faldet og påstår samtidigt at 'omkostninger' ikke er indeholdt i vurderingen. Samtidigt undlader man at justere for udvidelse af boligareal i tagetagen - medens andre andelslejligheder fået deres boligareal reduceret med fx mindre pulterrum i deres boligareal (brutto etage kvadratmeter) - og således har krav på at få andelskapital udbetalt svarende til salg af andelskvadratmeter til lejligheder, der har udvidet boligen i tagetagen.

Men hvis man ikke er tilfreds med det anvendte vurderingsprincip som loven beskriver, må man anvende et andet lovligt vurderignsprincip og ikke omgå vurderingsprincippet med selvkonstruerede justeringer af "forbedringer ikke indeholdt i vurderingen".

Beboerforeningen Popelgården 2000 følger den økonomiske udvikling i Andelsbolgiforeningen Poppelgården.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar